Rigtig mange husejere har haft besøg af husmåren. Det har dog sjældent været med glæde, da måren kan volde stor skade på isoleringen, ligesom den kan give en del larm og uro.

Der er et utal af råd til hvordan man kan slippe af med en mår på loftet – stres måren ved høj musik om dagen, sæt stærkt lugtende stoffer som eksempelvis hjortetakolie på loftet, hæng en pose med menneske- eller hundehår op på loftet, brug et specielt ultralydsapparat eller prøv fældefangst af måren.

Mange gode råd, hvor det kan være svært at sige hvad der er mest effektivt. Det vil selvfølgelig være lettest, hvis man kan holde husmåren ude, men er svært.

En tommelfingerregel er, at kan et hønseæg komme gennem, så kan en mår også.

Imponerende, når en husmår er op til 45 cm. da snude til halespids, og samtidig kan veje godt 2 kilo.

Husmåren er udbredt over det meste af Danmark, hvor den kan træffes både i det åbne land og i byerne.

Føden for husmåren er især smågnavere, fugle og fugleæg, men ådsler, padder, insekter og bær er også på menuen.

Det er ikke så ofte, at man ser husmåren, da den mest er nataktiv. Om dagen holder den sig skjult i sit bo, der er i et hult træ, en gammel rovfuglerede eller hvor man ofte stifter kontakt med den – på loftet i et hus.

Uden for parrings- og yngletiden holder husmårene for sig selv.

Parring sker sensommeren, men de 2-4 unger fødes først i april måned. Dette skyldes, at husmåren har forlænget drægtighed. Det betyder, at de befrugtede æg sidder i hvilestadium i hunnens livmoder frem til februar-marts, hvor de begynder at udvikles.

Man kan også være heldig at møde husmårens nære slægtning – Skovmåren.

Den tydeligste forskel er, at husmåren har en hvid halsplet (der kan strække sig ud på forbenene), mens skovmårens halsplet er mere gullig. De to arter minder ellers meget om hinanden i udseende og størrelse.

Skovmåren foretrækker som navnet siger skove, hvor den yngler i hule gamle træer.

Som husmåren er skovmåren også nataktiv. Føden består af fugle, gnavere og insekter, ligesom den også jager egern.

Yngletiden er tilsvarende husmåren, og skovmåren har også forlænget drægtighed. Ungerne opholder sig i reden et par måneder indtil de i efteråret er helt uafhængige.

Det er på denne tid af året at de uerfarne dyr i deres søges efter egnede levesteder krydser over vejene, hvor de bliver kørt ned.

Desværre har jeg selv flere gange oplevet ihjel kørte skovmår i Rold Skov, hvilket har været en trist lejlighed til at studere dette flotte dyr.

Husmåren har en hvid halsplet, der kan strække sig ud på forbenene.

Husmåren har en hvid halsplet, mens skovmårens halsplet er mere gullig.

Skovmårens halsplet er mere gullig.