Efter 2 års fravær er der igen Nytårskoncert i Støvring. Covid-19 lagde sin klamme skygge ud over at samles i fællesskab og nyde god musik og feststemning. Tiderne har skiftet, og nu kan vi atter mødes om kultur og kunst.

Tekst og foto: Karsten Frisk

På mange områder deler vi tiden op i Før og efter Covid-19. Det gælder naturligvis også koncerter og underholdning. Vi er tilbage i de gode gamle dage - og gudskelov for dét.

Stubhuset og husets frivillige har ikke glemt, hvordan man laver nytårskoncert. Igen i år blev Arena Himmerland forvandlet til koncertsal. Dog i en anelse mindre målestok, idet man havde besluttet kun at anvende én sal til hele arrangementet. Både bar, caféborde og garderobe var effektivt og flot integreret i koncertsalen. 

Aalborg Symfoniorkester var vanen tro igen hovedleverandør af musik. Dette år var den 15. nytårskoncert i Støvring med Aalborg Symfoniorkester.

Orkestret - der var under ledelse af den britiske dirigent Jonathan Bloxham - medbragte Christina Åstrand som det solistiske indslag. Christina er en af Skandinaviens mest rutinerede soloviolinister og har et rigt musikalsk omfang at øse af. 

Eftermiddagens konferencier var Ulla Essendrop, kendt fra bl.a. DR TV´s Aftenshowet. Ulla har dybe rødder i Skalborg, hvor hun er opvokset så at sige i skyggen af Aalborg Symfoniorkester, hvor hendes far i mange år var cellist.   

Helle Jørgensen, Stubhuset, bød med rusten stemme velkommen til nytårskoncert, og takkede de frivillige for en fantastisk indsats. Hun overlod derefter ordet til Rebild kommunes borgmester Jesper Greth, der ligeledes bød velkommen til koncert, takkede de frivillige og bl.a. betonede, at frivillighed og sammenhold er overordentlige vigtige faktorer for at få hverdagen og et samfund til at fungere i en krisetid med inflation og krig i Europa. Her har musikken en væsentlig katalyserende effekt. 

Eftermiddagens koncertprogram bar ved første øjekast ikke umiddelbart tanker om en nytårskoncert - i hvert fald ikke i wienerklassisk stil. Komponister som Dvorak, Saint Säens, Arvo Perth, Ástor Piazzolla, Vivaldi og Francis Poulenc, der tidligere har været på programmet for nytårskoncert i Støvring, pegede ikke direkte på en ”nytårskavalkade”. 

I koncertprogrammets 2. halvdel fandt man mere genkendelige komponister, bl.a. Korngold, Michel Legrand, H. C. Lumbye og Jacob Gade.

I en samtale afslørede Aalborg Symfoniorkesters kunstneriske leder Tecwyn Evans, hvordan programmet var blevet til. Såre simpelt: Christina Åstrand som solist var ”et must”. Christina havde nogle præferencer til programmet, og ligeledes Jonathan Bloxham. Tecwyn Evans havde også præferencer, og på den måde blev programmet skabt. 

Koncerten indledtes med Vivaldis ”Karneval-ouverture” op. 92. Flot og festlig musik i et typisk Dvorak tonesprog med strofer, der ledte tankerne hen på hans Slaviske Danse.

Christina Åstrand viste i Saint Säins Introduktion og Rondo Capriccioso for violin og orkester op. 28, sit mesterlige spil. Ualmindeligt smukt i alle passager - både i forte og pianissimo. Hun har i dén grad magt over sit instrument. 

I Piazzollas Fra De fire årstider i Buenos Aires - Invierno Porteno, der indeholdt toner fra Vivaldis Vinter fra De fire Årstider, gled hun direkte over i Vivaldis Vinter for derefter - uden afbrydelse - at vendte tilbage til Piazzolla’s Libertango. Virkeligt flot!

Efter pausen kom det mere kendte repertoire startende med Korngolds Snemanden: Ouverture. De meste kendte musikstykker var uden tvivl stykkerne fra Legrands I will wait for You fra filmen Pigen med Paraplyerne, H. C. Lumbyes Livjægerne på Amager og Jacob Gades Bryllup på Himmelpind og Tango Jalousie.

Christina Åstrand leverede igen en usvigeligt, superflot solopræstation i Pigen med Paraplyerne. I H. C. Lumbyes Koncertpolka for 2 violiner, blev Christina Åstrand ledsaget af orkestrets violinist Else Marie Tollbøll, og de leverede sammen en flot, festlig og humoristisk violinduet. 

Slutningen på den officielle del af nytårskoncerten var Jacob Gades Tango Jalousie. Her viste Christina Åstrand sin fantastiske virtuositet i det velkendte forspil. Det var ligeledes fantastisk at se, hvordan Åstrand og Jonathan Bloxham kommunikerede tæt om pauser og indsatser. Intensitet på højeste plan. Dansk musik, når det er bedst!  

Den uofficielle del bestod vanen tro af Lumbyes Champagnegalop, hvorunder musikere fra orkestret spredte konfetti og serverede champagne til dirigent, solist, konferencier og enkelte musikere.    

Selv om der ved denne koncert ikke blev leveret musik af de gamle wienerklassikere, må koncerten betegnes som meget vellykket. Programmet var en blanding af mindre kendt og kendt musik med danske rødder. Hvis nogen savnede den wienerklassiske musik, stillede Tecwyn Evans i udsigt, at wienerklassisk musik vil komme på programmet ved en senere lejlighed. 

Hele eftermiddagens program blev flot bundet sammen af Ulla Essendrop.