Traditioner er sjældent blot til glæde, der er ofte en form for gavn i dem.

Når man fodrer havens fugle i dag, så foregår det ofte med en blanding af solsikker, hirse, nødder, hampefrø, mejsekugler og meget andet forskelligt.

Fuglenes mad bliver serveret i til tider avanceret foderhuse eller foderautomater, der for nogles vedkommende er opbygget sådan, at det kun er nogle bestemte fuglearter, der kan komme til foderet.

Går man der i mod tilbage i tiden, så var det meget udbredt, at fodringen af havens fugle bestod lidt madrester og så et neg (ofte kaldt for juleneg).

Denne tradition er der mange som endnu følger, men hvordan er det egentlig startet?

Der er mange forskellige forklaringer, men en af dem går på, at bønderne troede at gav man fuglene en del af det livsvigtige korn, så ville de gøre mindre skade på markerne til næste år.

Det blev også fortalt, at var skulle være det sidst høstede korn, der skulle sættes ud til fuglene. Indfandt fuglene sig straks og begyndte at spise, så ville det efterfølgende år blive magert. Gik der derimod tid inden fuglene indfandt sig, så ville året blive godt.

Der er dog også en helt anden forklaring på, hvor der hænges neg op. Den går på, at neget er en offergave til den nordiske gud Thors gedebukke.

Guden Thor kontrollerede lyn og torden, og det var noget som man havde respekt for. Slog et lyn ned i en ejendom, så var der stor sandsynlighed for at den nedbrændte, og man mistede alt man ejede.

Det var derfor vigtigt, at man holdt sig på god fod med Thor, og det kunne man blandt andet gøre ved at være venlig overfor hans gedebukke.

Juleneg er i dag erstattet af meget billigere og mere varieret foder til fuglene.

Det har dog stadig sin charme med et neg ved foderbrættet.

For fuglene er kernerne i neget hurtigt spist, og det er her især spurvene, der holder sig til.

Det er dog ikke kun fuglene, der har glæde af neget.  Flere gange har jeg set mus kravle rundt i juleneget for at finde lidt kerner.

Samtidig så har insekter også stor glæde af neg, da de har mulighed for at overvintre mellem og i de lange kornstrå.

Sætter man sit neg tidligt op, så vil de sent flyvende insekter finde deres vinterhi i neget, og alt efter hvor neget sættes op, så vil man kunne opleve overvintrende edderkopper, ørentviste, bænkebidere og andre spændende insekter.

Neget er således ikke kun en gammel historisk tradition, det er også måde at give dyrene lidt hjælp på. 

… og så må man gerne se stort på den gamle tradition med, at neget skal tages ned inden Kyndelmisse, altså 2. februar. Lad det endelig sidde længere til glæde for dyrene.