Af Else-Marie Christiansen

Efter to år med Corona glæder vi os i kirken til igen at kunne åbne dørene til julegudstjenesterne den 24., 25. og 26. december. 

Lige nu strømmer mange børn og unge ind i kirken til hyggelige juleafslutningsgudstjenester i en flot julepyntet kirke. 

Juleaften i Gravlev og Sørup kirke spiller vores nye dejlige organist Ulla Kjærsgaard sammen med violinist Christina Rudan, og i Støvring kirke er det organist Else-Marie Christiansen sammen med Lisbet Thordal på klarinet. 

Så der er lagt op til dejlig og festlig julemusikalsk stemning, og begge organister glæder sig til at spille til julesalmerne og fællessangen, som kan løfte taget af kirken og får det til at krible ned af ryggen! 

Juledag er det Else-Marie Christiansen, der lader fingrene løbe over tangenterne til fransk og engelsk julemusik - og 2. juledag spiller igen Ulla Kjærsgaard.

Glædelig jul!

e-max.it: your social media marketing partner