Haverslev/Aarestrup: Kirkehøjskoleforedragene, med omkring 100 deltagere hver gang, med i alt 6 interessante foredrag i løbet af året, med organist og korleder Anette Kjær som den, der samler trådene hver gang med opbyggelig start i hhv. Haverslev og Aarestrup Kirker, er nu slut for i år.

Af Anne K. Møller

AARESTRUP-HAVERSLEV: I Aarestrup var det cand.theol. Henrik Bækgaard, der som ”rosinen i pølseenden” afsluttede med sit yderst tankevækkende foredrag om de helt store spørgsmål om tilværelsen, om vort liv og eksistens.

En slags ”Filosofisk hjælpekit til tilværelsen – store tænkere med forstand på liv og eksistens”, som Henrik Bækgaard selv forklarede, hvad foredraget gik ud på.

Og hvem er så de store danske tænkere, der skal gøre os alle lidt klogere på menneskelivet?

Den største tænker vi har haft, må nok siges at være Søren Aabye Kierkegaard (født 5. maj 1813, død 11. november 1855) teolog og filosof. Hans filosofiske tanker og betragtninger er mere kendt i udlandet end i Danmark, men en levende fortæller som Henrik Bækgaard hjælper os andre til bedre at forstå, hvad det nu var, Kierkegaard egentlig mente!

To andre store danske tænkere, som Henrik Bækgaard var ”faldet for”, er K.E. Løgstrup (Knud Ejler Christian Løgstrup født 2. september 1905 død 20. november 1981). Han var også teolog og filosof. 

Og så selvfølgelig N.S.F. Grundtvig (Nikolai Frederik Severin Grundtvig født 8. september 1783 død 2. september 1872), ham der gav os oplysning, højskoleideer, m.m. 

Grundtvig kunne smykke sig med mange titler. Han var forfatter, teolog, digterskolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.

Grundtvig har lagt navn til ”grundtvigianismen” og var en af initiativtagerne til folkehøjskolen. 

Grundtvig er den hyppigst repræsenterede digter i Højskolesangbogen, og er en institution i dansk ånds- og samfundsliv.

I Henrik Bækgaards foredrag fik de alle tre en nutidig stemme. Her en kort gengivelse af nogle af Kierkegaards forstandige udsagn og Henrik Bækgaards fortolkninger - om det at være menneske:

”Mennesket er mere end dyr. Vi forholder os til os selv, det gør dyr ikke. Vi kan spørge os selv: ”Hvad vil du med dit liv?” Menneskelig, det er noget man bliver, en opgave eller en mulighed. Du bestemmer selv, hvordan du vil være”.

”De store tænkere kan kaste lys på vores tilværelse”, pointerede Henrik Bækgaard bl.a.

Kierkegaard filosoferer videre: ”Menneske er som sagt noget man bliver. Man har som menneske frihed, et valg, et ansvar, en skyld. Livet kan ikke forstås, det er en ustandselig modtagelse af noget nyt, uberegneligt. Der er hele tiden noget på færde, noget vi ikke kan forstå”. 

Og så viderebragte Henrik Bækgaard flere af Kierkegaards og sine egne kloge ord, som man kan tænke lidt over: ”Øjeblikket er livets atom”. Hvert øjeblik rummer en uendelighed af liv, men ofte ser vi det ikke. Det hele er en gave. Fortiden kan vi bruge som ressource i nutiden, og fremtiden er også en ressource, fx hvis man tænker i religiøse baner (opstandelsen).

K.E. Løgstrup kom i sin tidsalder (en tidsalder hvor religionen ikke havde slet så stor betydning som før) også med mange ord om tilværelse, om menneskelivet.

Fx at mennesket fra 1930’erne og opefter blev yderst selvcentreret. Tror det er centrum for hele verden. ”Alt er til for min skyld”. ”Livet kalder”, siger Løgstrup, og videre: ”Livet er u-indhenteligt, fordi vi aldrig bliver færdige med det”.

”Vi lever i et magtforhold. Vi har ansvar overfor alle vi møder i vort liv. Det er en etisk fordring, og livets lov er: Du skal elske”!

N.S.F. Grundtvig … ham må vi overlade til selvstudie. Tiden var gået, men Grundtvig ”møder” vi overalt, hver gang en salme- eller sangbog lukkes op. Ham kender vi ligesom bedre alle sammen.

Anette Kjær afsluttede formiddagens spændende foredrag med en stor tak til Henrik Bækgaard, og med ordene: ”Vi er ikke færdige, når vi går herfra”.

Så sandt som sagt – vi er alle velkomne til at tænke store tanker. Inspirationen har vi fået.