I anledning af Lions Club Rebilds 50 års jubilæum blev der holdt reception og uddelt 13 jubilæumsdonationer for i alt 150.000 kr. til velgørende formål i Rebild kommune.

Den nuværende præsident for klubben, Axel Rene Aubertin, indledte sin jubilæumstale med  ”Lions Club Rebild, en del af noget større” og gav flere eksempler på hvordan midlerne (ca. 2,3 mill) er blevet skabt gennem tiden. I øjeblikket sker det gennem salg af Rebild kalenderen overalt i kommunen.

 - Men vi har fortsat brug for ideer til nye aktiviteter og nye iderige medlemmer, sagde præsidenten, som benyttede lejligheden til at hylde Viggo Sindal Kristensen og Christian Christensen for deres 50 års medlemsskab.

Donationerner der blev uddelt

Hjalte, Mads og Tobias - er 3 drenge der går i 9. klasse på Sortebakkeskolen, doneres 25.000 til etablering af disk-golf-bane i Nørager.

Den Frivillige Forening - (hjemhørende i Rebild kommune) doneres 25.000 kr. til sommerlejr i Rebild for udsatte børn fra flere kommuner.

Ådalcentrets Venner - (skubberne ved demensplejehjemmet i Støvring), doneres 20.000 kr til hjælpemotorer til kørestole.

Centerrådet ved Mastruplund - doneres 8.000 til køreposer.

Inge Weis Hansen - doneres 15.000 kr. til hjælpe de Ukrainske flygtninge.

Frivilligegruppen for integration af flygtninge - doneres 10.000 kr. til udflugt til Fårup Sommerland.

Mod Misbrug - et samarbejde med kommunes misbrugsteam og Rold Skov, doneres 10.000 kr. til et arrangement med Julius Mygind. 

Birgitte Wilsted Simonsen - doneres 10.000 kr. opstart af et forløb med aktiv leg for familier.

– – –

Derudover doneres 5.000 kr. til Rørbæk/Grynderup Seniorer,  Støvring Museum, Rødderne i Hellum og Wøldikes Have i Øster Hornum. 

Tv. Inger Olsen og Herluf Thomsen fra Ådalscentrets Venner, th. Erik Otte fra Lions Rebild.

Inge Weis Hansen overrækkes af Viggo Sindal Kristensen fra Lions Rebild.

e-max.it: your social media marketing partner