
- onsdag, 23. november 2022
REBILD: Byrådet i Rebild Kommune har på sit seneste møde udpeget Sidsel Brøndberg Simonsen som midlertidigt medlem af rådet under Allan Busks (L) fravær på grund af sygdom.
Sidsel Brøndberg Simonsen tiltræder Allan Busks funktion i Beskæftigelsesudvalget, mens Lars Hørsman afløser Allan Busk i Økonomiudvalget, Niels Peter Gilliamsen afløser Allan Busk i bestyrelsen for Aalborg Lufthavn, og Sandie Jellesen afløser Allan Busk i Pensioniststøttefonden.
Alle nævnte repræsenterer Den Sociale Fællesliste, og de udtræder, når Allan Busk igen kan varetage sit kommunale hverv.