- Torsdag, 27. oktober 2022
STØVRING: Juvelpigerne havde i efterårsferien perleværkstedet åbent tre eftermiddage.
Hele 52 perlebegejstrede børn, unge og voksne var forbi værkstedet og kreerede alt i perler fra armbånd, halskæder, øreringe og fingerringe.
Det var stor succes og fantastisk at se de forskellige design af perlesmykker deltagerne har lavet.
Juvelpigerne hjalp nogle igang og andre var på helt egen frihånd, og alle gik derfra med en god oplevelse og alle ville komme igen.
Den yngste deltager var to mdr. gammel og sad i mors arme og en bedstemor var med helt fra Manchester.
2. weekend i december åbner Juvelpigerne igen op for perleværkstedet og der kan man booke plads til at komme forbi og lave julegaver i perler.





