- Fredag, 14. oktober 2022
Her foruden lukkes den kommunale skole i Ravnkilde til sommer – men Ravnkilde arbejder for en friskole
Stemningen og ordvalget fra byrådspolitikerne var på ingen måde på et niveau, hvor man kunne tildele en sprogpris – tværtimod, så føg det gennem den to timer lange 2. behandling af budgettet for 2023 med ukvemsord og beskyldninger om, at specielt ændringsforslag ikke var ordentligt gennemarbejdet – tilsat de holdninger, som politisk ligger bag et budgetforlig, der blev stemt igennem med et flertal på ét mandat.
Et flertal bestående af byrådsgrupperne for Venstre og Konservative stemte dermed budgettet hjem – incl. den Moderniseringsplan, som er en del heraf. Følgerne bliver, at ældrecentrene i Haverslev og Øster Hornum med en proces, der starter i 2025, omdannes til seniorboliger med hjemmepleje.
Såvel i ugerne op til torsdagens byrådsmøde som ved selve byrådsmødet, var der ytringer mod ændringerne, som man lokalt betragter som en lukning af de to lokale plejehjem.
Læs mere i kommende uges udgave af Folkebladet


