Byråd lukker to plejehjem og folkeskole i snævert budgetforlig

Under et møde for byrådet i Rebild Kommune, hvor ukvemsord afløste beskyldninger om »for dårligt gennemarbejdede ændringsforslag«, vedtog et snævert flertal torsdag ved 2. behandlingen af budgettet at lukke folkeskolen i Ravnkilde.

Både forud for mødet og op til selve mødet i byrådssalen, har der været højtrøstede ytringer om, hvad en lukning af skolen vil gøre ved landsbyen i den sydlige del af kommunen. En lukning vil have afgørende indflydelse på hele byens udvikling, og nogle initiativer vil ikke blive taget fremover, har det forlyst fra lokalbefolkningen omkring Ravnkilde.

Også et par stærke indlæg i byrådets spørgetid satte fokus på situationen, men disse blev afvist af borgmesteren med den begrundelse, at man til spørgetiden ikke kan stille spørgsmål, der omhandler sager, som er på samme dags møde. Mishagsytringerne og »applaus« til oppositionens talere blev yderligere kommenteret og borgmester Jesper Greth (V) truede de højtrøstede tilhørere med udvisning, hvis de blev ved.

Resultatet blev – efter omkring to timers debat, at Ravnkilde Skole må lukke til sommer.

Læs mere i Folkebladet og Nørager Avis – i de to lokalavisers kommende trykte udgave.

e-max.it: your social media marketing partner