Rebild Rotary har været på besøg i Støvring Multihus til en hyggelig aften, hvor en spændende kulturhistorie om Støvring Friluftsbad og Støvring Svømmehal blev formidlet af Bent Aalestrup og Verner Bendixen.

STØVRING: Tidligere bestyrelsesmedlem i Støvring Friluftsbad igennem 40 år, Bent Aalestrup, fortalte om byggeriet og etableringen af friluftsbadet, hvor byen i et stærk fællesskab ønskede at sikre Støvring et friluftsbad via fælles arbejdskraft og sammenhold, samt via borgerbidrag på 5 kr. som var mange penge i 1937-1939, hvor dette fandt sted. 

Bestyrelsesmedlem igennem mange år af både svømmehal og multihallen, Verner Bendixen, fortalte herefter historien om byggeriet af svømmehallen, beliggende hvor det tidligere friluftsbad lå, som startede i 1993 og var færdigbygget i 1995. 

Ombygningen til Støvring Multihus fandt sted fra 2017 og 2018, hvor man igen via borgerbidrag kunne købe “mursten” som opbakning til byggeriet. Derudover var der opbakning fra Rebild Kommune og mange erhvervssponsorer, fonde m.fl. En spændende historie, hvor den tidligere vandmølle i sin tid sikrede vand til friluftsbadet, samt måden man bidrog til sit lokalområde, sammenhold og den enorme prisudvikling fra byggeriet af et Friluftsbad til Multihuset 80 år efter. Intet af dette var lykkedes uden de frivillige, der skaber aktiviteter, sundhed og fællesskaber for lokalområdet, hvilket er yderst prisværdigt. En spændende aften, hvor de mange aktiviteter i huset ligeledes kunne opleves.

e-max.it: your social media marketing partner