Baggrunden for denne artikelserie er udgravningen af Støvring Vandmølle i foråret 2021. Der vil blive præsenteret infotavler den 10. juni på stedet.

Støvring Vandmølle havde i århundreder fungeret som almindelig kornmølle suppleret med en stampemølle. I 1869 blev Støvring stationsby, hvilket medførte store forandringer i byen. Ejeren af møllen så straks tidens muligheder og fik i 1870’erne ombygget stampemøllen til et moderne hammerværk, hvilket vil sige en mekaniseret smedevirksomhed, hvis maskiner var trukket af vandkraft. Ved at spille naiv jysk smed udførte ejeren regulær industrispionage i København, hvorved han fandt ud af, hvordan støbestål skulle bearbejdes. Nogen vil nok betegne ham som ”bondesnu”. En rejsende skrev begejstret om foretagendet i sommeren 1880.

”Når man fra Aalborg rejser sydpå med jernbanen og passerer den tredje station, Støvring, ser man til højre i sydenden af den langstrakte Støvring By et højt træ rage frem af et dalstrøg uden nogen egentlig top eller krone. Derimod erstattes denne af en storkerede. Den høje træstamme med storkereden til top står som en slags vejviser til Hammerværket. Besynderligt nok, at stor-ken, der efter digterværket ”vil så gerne bo, hvor der er huslig fred og ro”, kan forsone sig med de vældige hamres tunge slag, med møllebækkens susen, kværnenes rumlen, filenes raspen og den hyppige raslen med jernstænger og plader, som den industrielle virksomhed medfører; men da det lader til, at den fredsæle fugl finder sig veltilfreds i sine travle omgivelser, iler vi den forbi for at se, hvorledes det står til i selve Hammerværket. 

Det egentlige Hammerværk har sin egen bygning og sin egen vandrende, hvorigennem vandet fra mølledammen ledes over hjulet, der ved sin aksel driver den store slaghammer og hvad mere hermed står i forbindelse, såsom det lille hurtigt drejende luftrøringshjul, der igennem rørlednin-ger i gulvet leder luft op til smedeessen.

Foruden en hel del agerdyrkningsredskaber, navnlig håndredskaber, forfærdiges her høleer og skæreknive i en ikke ringe mængde med ilagt almindeligt stål; men det er fornemmelig skære-indretningen af støbestål, der karakteriserer Hammerværket i Støvring og gør det specielt. Støbestålet kommer fra England i tynde plader og for en række af år siden var det kun de engelske fabrikker forbeholdt at kunne forarbejde dem til knive, brugelige i de forskelligartede skæremaskiner. Kunsten består vel nærmest i at give stålet den passende hærdning, så de ikke ved slag eller anden berøring sprængtes i stykker og stumper, og da den ikke kendtes hertillands uden måske i enkelte knivfabrikker i hovedstaden, gik der ikke små kapitaler ud af landet til England for maskinknive, alt eftersom hakkelsemaskiner og andre skæreinstrumenter med det fremadskridende agerbrug bliver mere og mere almindelige her i landet.

Den nuværende ejer af Hammerværket i Støvring, hr. Søren Christensen, der i sin tid arbejdede som landsbysmed i Ferslev, ganske vist med megen dygtighed og indsigt, spekulerede bestandigt på, hvorledes han til fordel for sig selv og sine landsmænd skulde bære sig ad for at gøre de engelske knivsmede rangen stridig. Han endevendte hver engelsk maskinkniv, han traf på, betragtede den i alle ender og kanter, og efter nogen tids forløb troede han at kunne tage fat på støbestålsforretningen. Antagende sig sikker i sin sag lod han købmand Valeur i Aalborg forskrive sig støbestål fra England for ikke mindre end 300 rigsdaler – en stor sum for 25 år siden, og han begyndte at hærde og hamre; men knivene blev altid for hårde og skøre, så at han bogstavelig talt bankede de 300 rigsdaler væk i stumper og stykker. Nu var gode råd dyre; men den tænksomme og ihærdige smed lod sig ikke forknytte.

At tage over til England uden personligt bekendtskab og sprogkundskab nyttede ikke, men et sted måtte han hen at se sig for. Han skaffede sig imidlertid ved formående venner anbefaling adgang til de Marstrandske Fabrikker i København, og deres ejer, der formodentlig ikke vidste, hvad der kunne bo under den jyske bondekofte, eller rettere hvilke spekulationer, der kunne røre sig i en jysk smeds hoved, viste ham meget forekommende omkring og besvarede de forelagte spørgsmål, men alt med forretningsmandens travlhed og tilsvarende stil. Imidlertid bragte dog smeden i Ferslev så meget med sig tilbage fra København, at han senere tid efter anden arbejdede sig til nu at kunne levere trindt om i Jylland og til dels også til Øerne omtrent 12- á 14.000 knive årligt, dels til jernstøberierne, hvorfra det egentlige støbegods udgår, dels til forhandling hos købmænd i byerne og dels til forbrugerne af de forskellige maskiner, som lider brud på knive eller får dem forslidte, ligesom også Søren Christensens knive er præmierede ved forskellige udstillinger og landmandsmøder.

Man ser ikke mindre end omtrent 500 modeller ophængte i Hammerværket, hvorefter knive forfærdiges med tilhørende nummer, så alle, hvorledes end hans maskine er indrettet, i ældre eller nyere form, let vil få en passende kniv på Støvring Hammerværk. Da der som bekendt er lagt told på indførte fabriksarbejder, altså også de engelske, må støbestålsknive også kunne for-fattes her til en pris, hvorved såvel fabrikanten som forbrugeren kan være tjent.

I den ved Hammerværket beliggende kornmølle, der ligeledes drives ved vandkraften fra den overliggende mølledam, ses i en sideordnet afdeling slibeværket, tillige rundsave og nok en luft-pumpe, der puster ilden op på en herværende esse. Ejeren, der nu er en mand godt henne i de 60, arbejder selv med overalt, hvor hjælp er fornøden, men for øvrigt styrer han ældre søn, der stadigt har været medvirkende ved driften af Hammerværket. Tre-fire familier har deres udkomme ved virksomheden foruden ugifte svende, lærlinge, tilfældige arbejdere og daglejere”.