- Tirsdag, 15. marts 2022
SULDRUP: Sønderup- Suldrup Seniorer har afholdt spis-sammenaften på Suldrup Kro, hvor der blev serveret flæskesteg med tilbehør samt kaffe og kage, som alle nød med velbehag.
Herefter underholdt Inge og Anders Myrup, et lokalt band, som havde taget et par venner med. Der blev spillet musik fra tresserne og halvfjerdserne, bl.a. Marianne Faithfull, Eagles, John Mogensen, De Gyldne Løver, men også egne kompositioner blev fremført.
75 glade mennesker var mødt op til denne dejlige aften, hvor musikken løftede stemmingen helt i top.
En stor tak Inge og Anders samt vennerne for en rigtig god musikalsk oplevelse.
Spis-sammenaftenen var sidste arrangement på det gamle program. Om få dage kommer bestyrelsen rundt med medlemskort og nyt program, som indeholder mange nye arrangementer.

