- Onsdag, 9. februar 2022
Det var noget af det, holdet bag Stubhusrevyen, fandt ud af, da de var samlet for blandt andet at få styr på hvilke kostumer og rekvisitter, der skal bruges i dette års revy.
STØVRING: Holdets to handymænd, Kaj Bjørnlund Jensen og Lars Gindeberg, var mødt op med blok og blyant for at notere hvilke rekvisitter og kulisser, der skal bruges i årets revy, så de kan komme i gang med hammer, søm og maling.
Holdets syerske, Mona Buhl Jensen, er også klar ved symaskinen, og hun er allerede i gang med de mange kostumer, der skal bruges i revyen.
Hvad det hele skal bruges til forbliver en hemmelighed, som man må vente med at se indtil i uge 10.
- Det var ikke kun kostumer og rekvisitter, der var på dagens program. Der blev også øvet på mange sketches, og det er én af de øvesøndage, hvor rigtig mange ting bliver taget op til overvejelse, således at vi får overblikket over, hvad der skal rettes til og gøres klar, fortæller Conny Blicher.
- For at det hele overhovedet kan gennemføres skylder vi en stor tak til alle vores sponsorer og alle dem, der bidrager med hjælp til revyen. Uden deres hjælp og bidrag var det ikke muligt at for os at foretage de indkøb og nye investeringer, som vi gør hvert år, og som er nødvendige for at vi kan forny os, fortæller en taknemmelig revydirektør.
Man kan se det færdige resultat ved at komme i Stubhuset d. 11. 12. og 13. marts, når Stubhusrevyen for 19. gang indtager scenen i Stubhuset.

Bente og Kenneth i gang med at øve på endnu en sjov tekst til årets revy.


