- Onsdag, 2. februar 2022
Hjerteforeningen Rebild afholder generalforsamling mandag den 28. februar Rebildhus. Det bliver en aften med et spændende foredrag af Mamma Doc.
REBILD: Wiera Malamá Lorentzen – eller Mamma Doc – er født (1953) og opvokset i en russisk-jødisk familie i Warszawa i det kommunistiske Polen.
Efter familiens flugt fra Polen til Danmark uddannede Wiera sig til læge. Hun er en af Danmarks mest erfarne krigslæger, har arbejdet i flere katastroferamte indsatsområder og har oplevet flere krige end mange soldater.
Hun har medaljer nok til at dekorere hele stuen, hun har udmærkelser, billeder og minder fra et ganske ualmindeligt liv.
Og som læge er hendes syn på krigen et ganske andet end det, man kender fra traditionelle soldaterbøger. For Wiera er bare en »doc«, der egentlig slet ikke bryder sig om våben.
I aftenens foredrag fortæller Wiera om sit spændende liv på godt og ondt. Hun fortæller om sit krævende arbejde i det danske forsvar kombineret med sit virke som praktiserende læge i Frederikshavn.



