Det tidligere Støvring ID netværksmodel er tilbage og kommet godt fra start med fælles netværksmøder. 

Netværksgruppen i Støvring repræsenteret af:
Sørup-Støvring Lokalråd, Støvring Handel & Erhverv, byrådsmedlemmerne fra Støvring

STØVRING: Gruppen består af Støvring Handel & Erhverv, repræsenteret af Michael Løgtholt, Lisa Kjær og Evan Bisgaard. Derudover Lokalrådet med Pia B. Ravnholt, Kristian D. B. Pedersen og Louise Nors. Den sidste gruppe er de tre lokale byrådsmedlemmer  Poul Erik Nørnberg, Jesper Greth og Lene Aalestrup. Gruppen på de ni personer mødes tre til fire gange årligt for at drøfte fælles lokale fokusområder.

På seneste møde blev institutionsområdet drøftet, hvor der er behov for flere gode fleksible løsninger. Infrastrukturen, trafiksikre skoleveje, grønne områder, som søerne og området ved Solvang, hvor byen har brug for opholdsrum for alle aldersgrupper. 

Ny Nibevej og nye erhvervsområder samt udviklingen af Jernbanegade og Brikken, hvor den nye bro er en vigtig del af sammenhængskraften fra Ådalene til Jernbanegade. 

Man blev enige om, at planerne for Jernbanegade skal være et stort fælles fokusområde, således man i et konstruktivt samarbejde får skabt en hyggelig og attraktiv handelsgade, der styrker butikkerne og borgerens lyst til ophold og handel i byen. 

Derudover blev der drøftet udvikling af skolerne i byen samt idræts- og kulturlivets mulighed for udvikling af nye og eksisterende rammer.

Det planlagte nye sundhedshus og ældreområdet blev drøftet. Ådalscentrets byggeri, der er færdigt i starten af 2022, og planerne om et friplejehjem i den sydlige del af Støvring, hvor en arbejdsgruppe er i gang hermed. Hvad betyder det for byen?

For at skabe plads til nye erhvervsgrunde i Juelstrupparken og samtidig sikre rideskole og spejderne, bliver cirkuspladsen inddraget til fritidslivet, som erstatning for det bagvedliggende område, der skal benyttes af erhvervslivet, som tidligere planlagt.

På netværksmødet kom man vidt omkring, og har planer om at lave et fælles septemberarrangement med lidt torvestemning, hvor der vil være mulighed for spændende smagsoplevelser, og derudover få mulighed for at komme på forskellige tema-informationsture rundt i byen, som kan give indsigt i de mange udviklingsplaner.

Støvring Netværksgruppe er tilbage med fokus på et konstruktivt og brugbart forum. Dette for at skabe et større fællesskab samt fokus på byens mange styrker og ikke mindst ønsket om en helhedsorienteret byudvikling. Dette fordi alle tre grupper ønsker at bidrage til udvikling, på bedst mulig vis.

En opfordring fra netværksgruppen er, at benytte det fælles lokalråd, hvis I skulle have emner, I finder vigtige for området og for jer, som borger. På denne måde kan man sammen bidrage til øget fokus på de forskellige områder, man sammen kan styrke og ved fælles hjælp forsøge at gøre byen til et endnu bedre sted for os alle, som borgere og brugere af byens mange gode tilbud. 

Det er ønsket fra netværksgruppen.

Den smukke magnolia på Støvring Bytorv.

e-max.it: your social media marketing partner