STØVRING: Vinteren bød ikke på megen dans i foreningen, selvom danseleder og musikanter havde lavet et program med danse, hvor danserne ikke var i kontakt med hinanden. Derfor var det med glæde, at medlemmer af foreningen mødtes mandag den 17. maj til en fælles gåtur.

- Det er en tradition, at vi mødes for at gå ture i omegnen, når vi er færdige med at danse, fortæller foreningens formand Inger Marie Rudkjøbing. 

- I mandags mødtes vi ved Mosskov Pavillonen for at gå en tur med ensretningen rundt om Store Økssø. Selv om vejret havde været meget truende i dagens løb, og vi fik nogle meget kraftige byger, klarede det op til solskin, da vi mødtes kl. 19. Det blev en dejlig tur i det forårsgrønne, hvor vi også kunne høre gøgen kukke.

- På vanlig vis sluttede vi af med at drikke den medbragte kaffe og fik snakket lidt – vi havde jo ikke set hinanden, siden vi måtte lukke vores aktivitet i efteråret, slutter Inger Marie Rudkjøbing.

e-max.it: your social media marketing partner