Går man ude i skoven kan det være, at man tæt på en træstamme får øje på nogle små grå aflange klumper. Kigger man lidt nærmere på dem, så kan man se at de er fulde af hår og små knogler. Det er uglegylp.

Uglerne - og faktisk ret mange andre fugle - gylper de dele af føden, som den ikke kan fordøje, op igen.

Hos uglerne er det typisk mus, som de fanger under deres jagt om natten.

Når uglen har fanget en mus, sluger den musen hel med hovedet først. Uglen kan ikke fordøje knogler og hår, og disse overskydende rester samles som en klump i kråsen (muskelmaven), og på et tidspunkt som gylpes op igen.

Normalt vil et uglegylp gå til i naturen, men finder man et uglegylp, så kan man ved at bruge lidt tid få en masse viden om hvilken art ugle, der har gylpet, og ikke mindst hvad den har spist.

Jeg har som naturformidler, ofte haft arrangementer - eksempelvis børnefødselsdage, hvor børn kan undersøge uglegylp. Nogle forældre synes faktisk, at dette er en sjov aktivitet til en børnefødselsdag.

Ofte er der til at starte med en vis ad-faktor, og jeg har oplevet børn, der startede med at undersøge gylpen iført luffer.

Når de har fået at vide, at det kun er hår og knogler, så hjælper det gerne, og så snart at side-makkeren finder eksempelvis et musekranie, så tager nysgerrigheden over, og jagten på den spændende fund begynder.

Uglegylp er typisk mellem 4 og 10 cm lange. De mest almindelige gylp man finder, er fra natugle og skovhornugle.

Til at undersøge gylpet lidt nærmere, kan man nøjes med en pincet eller en tandstikker til at fjerne hårene fra knoglerne.

Snart kan man begynde at samle sine fund i nogle små dynger.

Hår og eventuelt fjer kan man hurtigt lægge lidt væk, mens knogler og kranier fortjener et nærmere kig.

Er man rigtig interesseret, så kan man ud fra et billede af et museskelet finde placering af knoglerne, og ud fra kraniet kan man artsbestemme, hvilken art af mus, som uglen har spist.

Uglegylp kan faktisk købes på nettet - så populært er det blevet at undersøge denne del af naturen.

Jeg har heldigvis været så heldig, at jeg på mine ture har fundet et par steder, hvor der ofte sidder ugler.

Det er altid en oplevelse, at komme ud til stedet, og så håbe på, at der ligger nogle klumper med gylp.

Gylpet bliver samlet ind, tørret og så opbevaret til den næste gang nogle børn skal have en ”ad-oplevelse” med at finde ud af hvad uglen fangede, spise og så gylpede op igen.

Uglegylp fra Skovhornugle og Stor hornugle.

Små uglegylp klumper ses under træerne.

Uglegylp - eller sammenpakket mus.

 

Hør lyden af uglerne:

Skovhornugle

Natugle

e-max.it: your social media marketing partner