4 sildefileter – gerne fra frost

Lidt rugmel

150 g rødbeder

1½ dl eddike

2 skiver ingefær

1 dl sukker

1 lille laurbærblad

Salt og peber

Tilbehør:

8 kapersbær eller alm. kapers
Rødløg 
Spirer eller karse
Rugbrød

Halver sildene, vend dem i rugmel og steg dem. Læg dem på et fad.
Skræl rødbederne, skær dem i små tern og rist dem i en gryde 10 min, til de er let møre. 
Tilsæt eddike, ingefær, sukker, laurbærblad og lidt salt og peber, og kog 5-6 min. Hæld lagen over sildene og lad dem trække på køl, gerne 1 døgn.
Server med rødløg i ringe, ½ kapersbær, grønt og rugbrød.

NB! Jeg laver som regel dobbelt portion og fryser sildene i rødbedelagen.

_ _ _

Se, jeg ved godt, at det ikke er de store julefrokostborde, der skal fyldes op med lækker mad, men de små har også ret! 

Disse sild kan nemt nydes af bare 2 personer, da de kan stå i nogle dage…… eller skulle det gå helt galt, kan de også fryses i lagen. Så bare fang an! Og det er ikke den tid, det tager at lave dem du kan beklage dig over, for så er du da urimelig. 

Hvert år til jul – og til påske- og om sommeren – og indimellem – bliver der lavet en eller anden form for stegte sild her i huset. Og vores børn har alle arvet denne begejstring for sildene. Så sent som til lidt julehygge her i december hos vores datter var der stegte sild på bordet. Og ingen steder forfalder de til at bruge for meget sukker. Så er sildene efter min mening ganske kedelige….. ja, det grænser nærmest til at de er uspiselige. Men hver mand (eller kvinde) sin smag.

Der var engang en, der spurgte mig, om vi da aldrig blev kede af de sild. Jeg sagde selvfølgelig nej, og så fortalte jeg ham, at jeg da også laver makrelfileter i eddike.
Det kan I godt risikere, men husk: makrellene skal være af de små!

e-max.it: your social media marketing partner