- Onsdag, 9. december 2020
SVENSTRUP: For tiden er det Else Marie Jensen fra Svenstrup, der udstiller malerier i sognegården. Else Marie har tegnet og leget med farver siden sin barndom. Hun henter inspiration i naturen, i lyset og de mennesker der er omkring hende.
Else Marie Jensen er uddannet frisør, hvor farver og nuancer også blandes flittigt, så der er en rød tråd mellem hobby og hendes uddannelse.
Else Marie går på kunstskole og her har en af udfordringerne været at hun skulle male sin far. En opgave, som rørte hende meget.
Udstillingen kan ses i forbindelse med arrangementer i sognegården eller ved henvendelse til Else Skak Jensen.

