Det fandt man ud af torsdag den 19. november, hvor professionel sangskriver Anders Graae Lauritzen gæstede Ferslev Skole for at skrive en sang sammen med en 8. klasse. 

FERSLEV: Unge kan have svært ved at forholde sig til det store arbejde, der ligger bag en sang grundet den historisk lette adgang til musik. Koda har derfor udvalgt 10 professionelle musikere, der skal besøge skoler landet over for at skrive en sang med eleverne og vise, hvad sangskrivningsarbejdet indebærer. 

Unge har aldrig haft lettere ved at tilgå musik end i dag på grund af streamingtjenester. Samtidig har unge måske aldrig haft sværere ved at forholde sig til det store arbejde, der ligger bag en sang eller forstå den rimelige kompensation til musikkens ophavsmænd, der følger med. Derfor har Koda taget initiativ til, at danske skole- og gymnasieelever selv får mulighed for at skrive en sang med en professionel musiker for bedre at forstå arbejdet og værdien af musikken. 

Klassen fik deres egen sang

Torsdag den 19. november fik en 8. klasse Ferslev Skole besøg af sangskriveren Anders Graae Lauritzen, hvor de sammen skulle skrive en sang. 

I løbet af dagen fik eleverne  mulighed for at opleve, hvordan akkorder, tekst og tanker kan koges sammen til en færdig sang. 

- Det er en unik oplevelse for eleverne at få lov til selv at komponere en sang. Sangskrivning er et universelt sprog, hvilket betyder, at eleverne vil opleve den samme proces som Taylor Swift, Justin Bieber og andre ungdomsidoler gennemgår, når de skriver sange. Når dagen er overstået, er det vigtigste for mig, at jeg har vist eleverne, at musik er et arbejde, der skaber værdi, og derfor koster penge, men selvfølgelig også er sjovt at lave, fortæller Anders Graae Lauritzen. 

Det var en rigtig fin dag, hvor eleverne nysgerrigt fulgte med og stillede spørgsmål til livet som sangskriver, og hvordan mankerer af det.

I alt kom der tre sjove sange ud af, de handlede om noget så forskelligt som mad, biler og jul.

FAKTA

Anders Graae Lauritzen er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og har gennem årene skrevet mange sange sammen med børn. Bl.a. har han arbejdet med projektet Matematik og Musik, hvor han tog rundt på skoler og skrev matematiksange med børn i indskolingen. Sideløbende har han undervist i sangskrivning på MGK Aarhus og Det Jyske Musikkonservatorium.

Eleverne fulgte nysgerrigt med i workshoppen.

e-max.it: your social media marketing partner