Skrevet af Niels Nørgaard Nielsen, Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Støvring Kommune.

For 12 år siden blev den ny bro over jernbanen i Støvring bygget i forbindelse med den begyndende udstykning af boligområdet Støvring Ådale øst for jernbanen. Nu sker der igen noget vedrørende passage af jernbanen. Den nye bro ved Klepholmvej indvies inden jul og viadukten på Kærvej er netop lukket for biler og den brostensbelagte Vaseholmbro rives ned om et par år.

I den anledning har Lokalhistorisk Arkiv kigget i de gamle papirer og billeder og fundet frem til en hel del af historien om jernbanens etablering på egnen og løsning af problemet med at passere banen for den øvrige trafik.

Kort fortalt er historien, at i 1860’erne blev mange af hovedlinjerne i det danske jernbanenet anlagt, således også forbindelsen mellem Randers og Aalborg med passage gennem Støvring. Efter mange og langvarige forhandlinger med lodsejerne i foråret 1867 og ekspropriationsforretninger i november samme år, kunne arbejdet med at etablere jernbanen mellem Randers og Aalborg tage sin begyndelse. Mange lodsejere var utilfredse dels med erstatningerne for jordafståelserne, som de anså for at være for små, dels var de utilfredse med banens linjeføring, fordi den i mange tilfælde skar deres jordlodder omtrent midt over og besværliggjorde adgangen til engarealerne øst for banen. En af de hårdest ramte var ejeren af Dodensiggård, der fik sine marker delt omtrent på midten, og nærmest som for at føje spot til skade blev stationen placeret midt på gårdens jorder. At det så yderligere varede flere år inden lodsejerne fik deres erstatninger udbetalt, gjorde ikke sagen bedre. Efter at banen blev anlagt og under stor festivitas åbnet 18. september 1869, var det slut med blot at passere banen, hvor man havde lyst. Nu skulle de netop anlagte overkørsler benyttes.

På den tid var der fem overkørsler i og i nærheden af Støvring, nemlig én ved stationen, to længere mod syd og to nord for byen ved Katvadgård. Overkørslen ved stationen og den nordligste af overkørslerne syd for byen ser ud til at have været bevogtede. Leddet ved stationen blev betjent af stationens personale, mens leddet ved overkørslen syd for byen blev betjent af en ansat ledvogter, der boede i det lille ledvogterhus, som var tjenestebolig. Som regel var ledvogteren en kvinde og ofte var det sådan, at ægtefællen også havde arbejde ved banen. Ved de ubevogtede overkørsler fungerede systemet sådan, at leddet normalt skulle være lukket og kun måtte åbnes af brugeren selv, når en vogn eller et kobbel kvæg skulle passere banen. Efter passagen skulle leddet selvfølgelig lukkes igen.

I tiden efter første verdenskrig blev togtrafikken mere og mere omfattende, hvilket landevejstrafikken også gjorde. Dette kunne nok i sig selv anspore myndighederne til at tænke på forbedringer af forholdene for vejtrafikkens passage over banen. På Støvring Station var der ydermere det specielle forhold, at når togene skulle rangere, spærrede de for overkørslen lige syd for stationen i tit op til en halv time ad gangen. Det kunne landevejstrafikken og navnlig landmændene, der havde marker på begge sider af banen, ikke være tjent med, så der skulle ske en forandring. Mange steder blev der bygget små broer, fx Vaseholmbroen. I Støvring gik man den anden vej og anlagde en viadukt under banen ved Kærvej i 1920. Først i 1939 blev overkørslerne ved Katvadgård nord for byen erstattet af den nuværende viadukt og ved Ledvogtervej syd for byen skete det samme i 1942. De gamle overkørsler blev ved etableringen af viadukter nedlagt, og ledvogterpersonalet ved de bevogtede overgange derved overflødiggjort. 

Ledvogterhuset ved Ledvogtervej.

Tog på Støvring station ca. 1905. Til venstre ses at bommene er lukket ned.