SØNDERUP/SULDRUP: I Sønderup og Suldrup har der de seneste fire år været nok at se til ved kirkerne – det har været et spændende og udfordrende arbejde, som har givet mulighed for skabe nye gode rammer for at have et par lokale og aktive kirker. 

På ansættelsesfronten har man ansat ny præst, ny organist, ny graver og oprettet en kirke – og kulturmedarbejderstilling. Det betyder, at man har haft mulighed for at finde lige netop de personer, man mener vil kunne give nyt liv og ideer i og omkring kirker og kirkegårde. 

At have en aktiv kirke er vigtigt for vores lokalsamfund. Kirken kan være et samlingssted og knudepunkt for både børnefamilier og ældre – og i menighedsrådet har man mulighed for at gøre netop de prioriteringer, man finder vigtige, om det er konfirmanderne, de sangglade, børnefamilierne, de ældre eller en helt anden gruppe. Samtidig er der også mulighed for at sætte sit præg på alt det praktiske og bygningsmæssige. Det afgående menighedsråd har stået for en renovering af Sønderup Kirke som nu fremstår som en langt lysere og mere brugervenlig kirke. 

Det er vigtigt, at der fortsat er folk i lokalområdet, som vil være med til at skabe gode rammer for medarbejderne ved kirken. Det er helt afgørende for vores kirkers fremtid. Måske er det dig, der skal tage en tørn de næste fire år? Der mangles to medlemmer, ét der hører til Suldrup Sogn, og ét der hører til Sønderup Sogn. 

Mød op til den ekstraordinære Valgforsamling den 6. oktober og hør, om det er noget for dig at være med i et hyggeligt og aktivt frivilligt arbejdsfællesskab.

 

Minikonfirmanderne laver sjove og kreative tegninger på vinduesruderne i sognehuset.

Smuk påskedekoration på Suldrup kirkegård.

e-max.it: your social media marketing partner