- Fredag, 3. maj 2019
VEGGERBY: Den traditionsrige gudstjeneste bliver i år tirsdag den 7. maj, hvor der efter gudstjenesten er hygge i BHI’s klubhus, og Kenneth Berg har lovet at fortælle/eller læse op til kaffen.
Herefter er det næste arrangement den årligt tilbagevendende ørreddag, hvor vi mødes i Højri. Det plejer altid at være en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor Gert Fischer røger ørreder og fortæller historier - og vi plejer også at have vejret med os. Når vi så er på den anden side af ferien, skal vi på heldagsudflugt sammen med Veggerby Menighedsråd.

