Muslinger i suppe -  4 pers.

•  2 kg blåmuslinger – evt. frosne
•  1 porre
•  2 gulerødder
•  1 stort løg
•  1 fed hvidløg (kan udelades)
•  1 fennikel med den grønne top
•  2 dl hvidvin
¼ piskefløde

Fremgangsmåde:

Friske muslinger bankes let mod bordet, og lukker den sig, er den i orden – lukker den sig ikke, skal den kasseres.
Skær løgene i tern og de øvrige grønsager i fine strimler. Svits i gryde i olie i et par min, tilsæt vin og kog det næsten væk. Tilsæt muslinger og lad det koge under låg nogle min. til muslingerne har åbnet sig. Nu tilsættes fløde.
Bruger du frosne muslinger, laves de efter anvisning på pakken, og lagen herved smides væk. De muslinger, der ikke er åbne nu, må UD!!

Spises med brød til.
_ _ _

Pommes frites i ovn - 4 pers.

•  4-6 bagekartofler, afhængig af størrelsen
•  3 spsk. olie
•  Groft salt
3-4 stængler rosmarin – uden stilken

Persillemayonnaise
•  2 spsk mayonnaise
•  2 spsk cr. fraiche 18%
•  2 tsk dijonsennep
•  Persille, hakket
•  Groft salt

Fremgangsmåde:

Kartoflerne skæres i tykke fritter – behøver ikke at blive skrællet. De vendes i olie, strøs med salt og drysses med rosmarin.
Lægges i 1 lag på bagepapir og bages ved 200 gr. varmluft i 30-40 min. Hold øje med dem!!

Hertil serveres persillemayonnaise.

 

Se så skal der muslinger på bordet. Enten som suppe eller som den nordfranske specialitet MOULES FRITES.

Det er samme opskrift som suppen – med der skal serveres pommes frites og mayonnaise til!!
I dag kan man få denne ret på rigtig mange danske restauranter – især dem med fransk islæt. Men det er simpelt at lave retten selv derhjemme. Den kræver ikke mange ingredienser, er hurtigt færdig, og så er den rigtig hyggelig at lave. Jeg ved, der er mange, der tager afstand fra muslinger, men hvad gør det? Du kan da bare lave det til dem, der vil have det – og evt. have en pizza til de andre.

Min mands første oplevelse med muslinger, var for maaaange år siden. Vi mødte nogle kolleger,
der inviterede os med hjem til den aftensmad, de kunne lave - sådan bare lige hurtigt!! Og der var der bl.a. muslinger fra dåse. Hvad gør man, når man ikke har prøvet før og måske ikke synes om
disse ’kravl’? Man gør gode miner til slet spil og GÅR I GANG. 

Og tænk: de smagte slet ikke grimt. Det er en af de ting, han i dag spiser med velbehag.

 

e-max.it: your social media marketing partner