- Mandag, 1. april 2019
STØVRING: I denne tid fejrer Math Store webshop’ens 2 års fødselsdag.
Math Store har siden efteråret 2016 haft sin placering på Støvring Bytorv ved indehaver Mads Thorhauge.
Webshop’en gik i luften blot et halvt år efter butikken havde slået dørene op, og har været en succes, så der kunne betjenes kunder i hele Danmark, og i december måned blev de første ordrer tilmed sendt til Sverige.
I anledning af webshop’ens fødselsdag kunne de trofaste og lokale kunder også nyde godt af det og Math Store gav 20 % på alt både online og i butikken. Desuden havde man mulighed for at blive den heldige vinder af en Playstation 4, ved at deltage i en konkurrence i butikken og online.
Math Store fejrede derudover sin fødselsdag ved at byde på lidt godt til ganen og kolde forfriskninger.
I løbet af de 2 1/2 år Math Store har eksisteret, har butikken fået masser af faste kunder, god omtale og stor opmærksomhed blandt ikke mindst på grund af butikkens unikke julepynt og altid fremragende kundebetjening.
Mads Thorhauge samt personale kan se tilbage på nogle gode dage i fødselsdagens tegn.

