- Mandag, 1. april 2019
I sidste uge fejrede forretningen ”Me & Eliza” butikkens 8 års fødselsdag.
Fødselsdagsfesten blev skudt i gang allerede torsdag og bl.a. fejret med 20% på alle varer i butikken.
Udover store besparelser på massevis af tøj m.m. kunne man nyde lidt godt til ganen i form af lækker lemonade, snacks og kage.
Indehaver Mette Buus Nielsen samt personalet havde forrygende travlt med at betjene de meget modebevidste kvinder, som kiggede forbi butikken i Jernbanegade og ønskede tillykke med fødselsdagen.





