STØVRING: Det er nu to år siden, Meny flyttede ind på Støvring Bytorv.

For Meny har det været to år med et utal af gode oplevelser samt et væld af glade kunder. 

Meny har taget stor del i lokale arrangementer og vil fortsat hjertens gerne arbejde tæt sammen med Støvring Handel. Købmand, Henrik Sørensen fortæller, at det har været en spændende rejse indtil videre og ser frem til fortsat at følge byens udvikling.

I anledning af butikkens 2-års fødselsdag var det derfor blevet tid til at holde et brag af en fest for de gode år, som er gået. Det skete med en fødselsdagsfest, som varede fra fredag den 22. til og med søndag den 24 marts, hvor kunderne blev forkælet udover det sædvanlige. Alle dagene var butikken propfyldt med en masse gode tilbud, samt spændende konkurrencer med flotte præmier. Derudover blev der af storsmilende medarbejdere serveret smagsprøver i lange rækker - eksempelvis whisky, kød, ost, vin og meget mere. Desuden blev der lørdag morgen serveret morgenbrød for alle, der valgte at kigge forbi. 

For Meny er en god service og kommunikation med kunderne en væsentlig del af hverdagen.  - Folk skal føle sig velkommen og vide, at vi her i Meny er villige til at gøre en ekstra indsats for at opfylde kundernes behov lyder det fra Henrik Sørensen. Erfaringen er en af de egenskaber, der får det hele til at hænge sammen. I butikken er der udover Henrik selv, Bente, Lis og Michael med over henholdsvis 40, 20 og 10 års anciennitet. Denne erfaring hos personalet er med til, at sikre den gode service, som Meny efterstræber. Hertil fylder et øget fokus på gode madoplevelser også meget for Meny. 

Købmand, Henrik Sørensen, kan i fællesskab med personalet se tilbage på en vellykket fødselsdag, hvor humøret var helt i top, og hvor folk i den grad hyggede sig. Henrik et stolt og taknemmelig for den kæmpe indsats personalet i Meny dagligt gør, og ikke mindst den altid fine opbakning fra kunderne. 

 

e-max.it: your social media marketing partner