REBILD: Cykelsporten er stadig stor i Rebild, hvilket medlemmerne af Rold Skov MTB beviste ved deres årlige juleafslutning. 

Søndag den 9. december mødte ikke færre end 91 medlemmer af Rold Skov MTB op til en dejlig formiddag på cyklen i Rold Skov, og efterfølgende fejrede deres 10 års jubilæum med æbleskiver og gløgg.

Alle trillede afsted i højt humør og klar til at fortælle en masse røverhistorier. Med de mange timer i sadlen, hen over året, lærer man hinanden rigtig godt at kende, og derfor er den gode og sjove jargon samt de gode historier altid en del af cykelturen i klubben.

Efter turen blev der budt indenfor på Comwell Rebild Bakker, hvor formand Brian Larsen holdt en lille tale og  reflekterede over de 10 år, som er gået.

En rigtig hyggelig dag - i den helt rette klubånd.

Medlemmerne ønskede hinanden god jul, og ser nu frem til at sæsonstart i marts, hvor man igen er klar til at holde ”snuden i sporet”. 

For 10 år siden, da man startede klubben med 35 mand, havde man slet ikke forestillet sig, at klubben voksende sig så stor. Klubben har i dag 275 medlemmer.

 


Der blev taget for sig af æbleskiverne.

 

e-max.it: your social media marketing partner