- Tirsdag, 4. december 2018
SULDRUP: Fredag den 23. november afholdt Suldrup Petanque juleafslutning med frokost i Stensbohallens Cafeteria.
Kl. 12.00 præcis mødte 45 medlemmer op i godt humør, fik snakket og blev placeret ved de flotte borde, som sædvanligt pyntet af Stigs kone.
Julestemningen var på plads med det samme, og formand Per Nedergaard bød velkommen til forsamlingen med håb om en rigtig hyggelig eftermiddag - og det blev det!
Man fik en rigtig lækker julebuffet, med hvad der sig hører til. De små skarpe og drikkevarer gav klubben. Formanden havde spenderbukserne på. Under middagen blev der plads til et par anektoder og nogle sange.
Inden kaffe og ris á la manden dukker der pludselig et par yndige nissepiger op med to flotte kurve, som var tiltænkt Per Nedergård og undertegnede. En rigtig flot gestus fra klubbens medlemmer, som modtagerne er dybt taknemmelige over.
Formand Per Nedergaard havde sædvanen tro en kuvert til Poul Erik Bak Christensen for hans store ildnu for klubben og pasningen af anlægget.
Dagen sluttede i god ro og orden, hvor man ønskede hinanden god jul og godt nytår.

