STØVRING: Lise Kønig der siden 2016 har været ansat hos EDC Danebo, Støvring og Svenstrup, bliver nu også partner.

I den seneste tid har man hos EDC Danebo, Støvring og Svenstrup oplevet et voksende marked og en kolossal fremgang. Ikke alene er man den næststørste EDC-mægler i hele Nordjylland, faktisk har man i 2018 solgt flest boliger i Rebild kommune.

På den baggrund udvider de nu ejerkredsen med et velkendt ansigt. Lise Kønig, der har været ansat hos EDC Danebo Støvring og Svenstrup siden 2016, bliver nu også partner og medindehaver. Dagligdagen og arbejdsfordelingen i butikken vil fortsat være den samme som hidtil, da Gert og Brian Wiborg stadig er partnere og medejere.

Lise har en stærk baggrund inden for salg og markedsføring. Hun er oprindeligt uddannet cand.merc., i afsætning og har gennem 10 år arbejdet i forskellige virksomheder, hvor hun har opnået en solid erfaring på området. Hun har siden uddannet sig til ejendomsmægler og har været ansat hos EDC Danebo, Støvring siden 2016. Her har hendes primære fokusområder været vurdering, salg, markedsføring og kundepleje.

Netop kundepleje er nøgleordet for Lise, hun sætter en ære i at være tillidsvækkende, og vil gerne have, at kunderne skal føle, at de er i gode hænder både med hensyn til tryghed og faglig kompetence. For hende er det meget vigtigt at understrege, at hver enkelt kunde er vigtig for hende, og at hun vil gøre sit yderste for at tilgodese deres behov og ønsker.

Lise er 41 år, gift med Kenneth og mor til Victor og Liva på 7 og 3 år. Familien har gennem mange år været bosat i Støvring og færdes derfor hjemmevant i byen, og har et indgående kendskab til byens indkøbsmuligheder skoler, fritidstilbud etc. Dette lokalkendskab er en stor fordel når hun rådgiver kunder om køb og salg af boliger i området.

Af Marie Louise Åbom

 

 

Lasse Lolholm Christensen, Lise Kønig, Gert Wiborg, Anne Kirstine Braun og Brian Wiborg.

 

e-max.it: your social media marketing partner