Lørdag den 19. august blev der afholdt workshop arrangeret af Haveselskabet Midthimmerland.

Workshop’en foregik hos Merete Dencker på Gammel Viborgvej under temaet ”Bind dine egne buketter”.
Dagen bød bl.a. på demonstrationer af mange forskellige slags dekorationer og buketter. Der blev fremstillet store og små kreative-, værtinde-, båre- og høstbuketter. Ligeledes blev der fremstillet grøntsagsbuketter med alt godt fra køkkenhaven f.eks. gulerødder og diverse kål.
Der var aktiviteter for blomsterentusiaster i alle andre. De mange fremmødte havde selv medbragt materialer, som blev suppleret med fund i den private have, hvor arrangementet blev afholdt. Hele dagen igennem summede garagen af samtaler, hjælpsomhed og godt humør.
Der var ved arrangementet mulighed for at købe kaffe/brød, der gav anledning til hyggeligt samvær blandt de deltagende.
Haveselskabet Midthimmerland holdt auktion over de demonstrerede ting, og de kunne glæde sig over en hyggelig og vellykket workshop.

Af AH & MH

e-max.it: your social media marketing partner