- Onsdag, 5. juli 2017
REBILD: Hverdagsrehabilitering har til formål, at holde dig selvhjulpen så lang tid som muligt.
Hverdagsrehabilitering er et tilbud til dig, som er udfordret i dagligdagens gøremål og nu ønsker at søge om hjælp. Ved henvendelse til Borgervisitationen, i forbindelse med at du søger om hjælp, vil du blive tilbudt et forløb hos hverdagsrehabiliterings-teamet.
Teamet består af tre ergoterapeuter og en fysioterapeut, som ved hjælp af hjælpemidler, teknikker og træning har fokus på, at du forbliver så selvhjulpen som muligt i dine dagligdags-gøremål. Dette kunne for eksempel være at lave mad, handle ind, gøre rent eller fortsat selv at kunne klare påklædningen.
Teamet har hjulpet flere borgere med at forblive selvhjulpne. Et eksempel herpå er Bo, som har brugt kompressionsstrømper i mange år, men begyndte at få svært ved selv at tage disse på og af. Bo ringede ind til Borgervisitationen for at søge om hjælp hertil. Han blev informeret om Hverdagsrehabiliteringstilbuddet og takkede ja til dette, da han havde et ønske om at forblive selvhjulpen. Bo blev herefter kontaktet af en ergoterapeut, som sammen med Bo afprøvede hjælpemidler. Efter at have fundet frem til et hjælpemiddel, fik Bo dagligt besøg af en hjemmetræner fra plejen, som øvede med Bo i brugen af det nye hjælpemiddel. Efter to uger fulgte ergotera-peuten op, her kunne Bo fortælle, at han nu var blevet selvhjulpen.
Af Laura Hesselbæk, ergoterapeut i Rehabiliterings-teamet.