SKØRPING: Den lokale singer-songwriter Vagn Mikkelsen og tre af hans gode musikalske venner tager afsked med vinteren og byder foråret velkommen den sidste aften i februar.

Det foregår ved en hyggelig intimkoncert i Rebildcentrets biograf/foredragssal, hvor Vagn synger en række nye sange.  Denne aften bliver han bakket op af Peter Borup på klaver og guitar, af Søren Nauta på trommer og af Poul Erik Lind Larsen på bas. De fire venner har spillet sammen i alverdens konstellationer i 30 år, hvilket publikum hurtigt fornemmer på musikernes interne jargon og drillerier.

Aftenen krydres med Vagns anekdoter og muntre fortællinger om sangenes tilblivelse. I pausen er der mulighed for at nyde en kop varmt heksebryg.

Vagn Mikkelsen er bosiddende i Skørping og har altid spillet musik. Han har blandt andet været på Dansktoppen med en fjerdeplads som bedste placering.

/ JS

e-max.it: your social media marketing partner