Gør som Hvide Sande.

Af Bjarne Laustsen MF (S), Blomstermarken, Støvring 

 

Åbent brev til bestyrelsen:

Jeg har fulgt Støvrings fjernvarme igennem mange år - og de sidste 2 år som forbruger. Derfor deltog jeg også i generalforsamlingen i foråret, som fandt sted en månedstid efter Ruslands forræderiske krig mod Ukraine.

Prisen på gas var da allerede steget og varmeprisen næsten fordoblet og det stod klart, at Støvring Varmeværks andelshavere stod på listen til at kunne få varmechecken på 6.000 kr., fordi kombinationen af deres brændselsvalg, naturgas og el, gjorde dem berettiget til at komme på lovforslaget. Sidenhen er prisen steget yderligere jvf. deres pressemeddelelse fra værket er prisen nu tredoblet til 36.000 for et standardhus på 130 kvm. 

Støvring Kraftvarmeværk a.m.b.a. er blevet styret konservativt gennem alle årene, hverken bedre eller dårligere end så mange andre.

Men der er ihverfald ikke tænkt særlig meget på bæredygtighed. Alternativ energi har tilsyneladende ikke været på dagsordenen før, det betaler vi alle en høj pris for nu. Selvom man har investeret klogt i varmepumper, så bruger de masser af strøm, og når man har for lidt varme lager, så bliver det også sværere at udnytte strømmen, når den er billig, og gassen er blev meget dyr, hvis man da kan få fat i den, og så skal der betales CO2 afgift oveni.

Gør som Hvide Sande: De har meddelt deres forbrugere, at de ikke skal betale de to sidste kvartaler her 2022. De har nemlig halveret prisen til under 5.000 kr. for et hus på 130 kvm. Ikk’så ring’ endda.

Derfor synes jeg, at I skulle bevillige jer selv en tur til Hvid Sande. Jeg skal nok lægge elbil til, hvis jeg må komme med.

De har nemlig investere i deres egne vindmøller, som laver strøm til deres varmepumper og overskydende strøm sælges på spotmarkedet.

Det er tydeligvis en glimrende forretning, som hvis elprisen forbliver så høj, som nu, kan det ende med at fjernvarmforbrugerne kan få penge for at aftage varmen, fordi møllerne er så god en forretning og andelsselskab ikke må have overskud, men skal hvile i sig selv.

Jeg tror på, vi bliver nødt til at gå den vej, hvis vi vil være fri af Putins olie og gas.  Det vil samtidig også gavne vore klima og miljø - en ren Win-Win.

e-max.it: your social media marketing partner