- Mandag, 19. september 2022
- Det er der forslag om i budgettet for 2023.
Af Carsten Mikkelsen, Lyngsøvej, Kirketerp, Nibe
Der er forslag om at nedlægge valgstederne i Veggerby (Kirketerp), Ravnkilde og Blenstrup. Ved at nedlægge disse valgsteder, og i digitaliseringens hellige navn, kan der spares sammenlagt 65.000 kr. - og det hele blive lidt lettere. For hvem?
I tilfældet i Veggerby sogn fremgår det ikke af budgettet, at der bliver udfordring med at komme til valgstedet i Suldrup, som vi så skal lægges sammen med. Der bliver langt fra Byrsted, Veggerby og de andre byer.
Hvad med de borgere, der i forvejen har svært ved at komme til Kirketerp? De ældre? Det bliver endnu sværere. Og der er ikke mange relationer til Rebild kommune i forvejen.
Så lad venligst være med at nedlægge disse valgsteder!