Af Karl Andersen, Hobrovej, Støvring

 

I takt med, at der bliver flere ældre i kommunen, hvorfor så nedlægge plejehjemmene rundt om i kommunen, når der er venteliste til friplejehjemmet?

Brug nu de eksisterende plejehjem, og lad borgerne blive i deres nærområde – det er dér, de har de nærmeste pårørende.

Hjemmeplejen mangler hænder. Der er afsat alt for lidt tid til den enkelte borger. Det kan ikke være rigtigt! Sosu-assistenten og hjemmehjælperen kommer hæsblæsende ind til borgeren, fordi sosu-hjælperen og hjemmehjælperen skal være ved den næste.

Der er noget galt!

Der er alt for meget bureaukrati – ”kontorstyre” – refereret til organisationsformen præget af hierarki, klare regler, arbejdsdeling og upersonlige procedurer, der ofte anvendes i det offentlige sundhedsvæsen.

Hjemmehjælpere, sosu-assistenter og sygeplejersker skal have mere tid til det, de er bedst til – nemlig at hjælpe de borgere, der trænger til hjælp, som de ikke selv kan klare.

Det nytter ikke at sidde bag en computerskærm med et regneark for at regne tid ud i minutter til den enkelte borger, fordi tid koster penge. Der er borgere, der har mere brug for hjælp, end de minutter regnearket beregner.

Hvad med infrastrukturen?

Hvad med vores veje og fortove rundt om i vores kommune?

Ja, de er i en dårlig tilstand. Man er aldrig i tvivl, når man kommer udefra, at nu er man i Rebild Kommune. Derfor kan jeg blive harm, når jeg på mine ture rundt kommer forbi det gamle renseanlæg på den anden side af banen og ser, at der lige er brugt en masse penge på at lægge ny asfalt til mange tusind kroner – til ingen verdens nytte. Penge, som kunne være brugt, hvor det er mere nødvendigt. ”En stor tanketorsk!”

Den ansvarlige må blive bedre til at tænke sig om

e-max.it: your social media marketing partner