Ann Jordan lægger blomster på sin fars grav i 1981, hvor hun første gang var i Danmark for at se stedet hvor hendes far blev dræbt og se hans grav.

Billedet er taget kort før den skæbnesvangre flyvning. Hele besætningen har taget opstilling ovenpå flyet, en Liberator B 24 bombemaskine. Flyets kommandør, hollænderen Nicodéme Guilonard (sort uniform med kasket) ses som nr. tre fra højre. To pladser mod venstre for ham ses Kenneth Emery, Ann Jordans far.

Tilbage i efteråret 2008 udsendte ”Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Støvring kommune” et temahefte om 2. Verdenskrig i vores område. Én af de større artikler i hæftet var fortællingen om den britiske Liberator B 24 bombeflyver, der natten mellem 20. og 21. april 1945 styrtede ned i Torstedlund Skov. Alle 11 medlemmer af besætningen blev dræbt ved styrtet og den efterfølgende eksplosionsagtige brand. På nedstyrtningsstedet blev allerede i efteråret 1945 på lokalt initiativ rejst det mindesmærke, der går under navnet ”Flyverstenen”. De dræbte vidste ingen i lokalområdet hvor var blevet begravet, idet området umiddelbart efter styrtet var sket blev afspærret for andre end tysk militær. Det viste sig siden at de var begravet, man kunne kalde det ”kulet ned”, i umiddelbar nærhed af nedstyrtningsstedet. De omkomnes lig blev først mere eller mindre tilfældigt fundet i juni 1947.
Efter at halvdelen med sikkerhed var identificeret af engelske specialister blev de under overværelse af 600 deltagere begravet på Aarestrup Kirkegård. I februar 1948 kom et par engelske officerer fra den britiske krigsgravkommission til Aarestrup med gravstenene. Der var dog lige en detalje, der skulle rettes inden stenene kom på plads: Flere af de omkomne var begravet i ”forkert militær rangorden”. Officererne fik over for pastor Harald Davidsen sat igennem at flere af kisterne blev gravet op for igen at blive begravet, nu i den rigtige rangorden. Medlemmer af menighedsrådet påtog sig den makabre opgave.
Da artiklen i sin tid var skrevet og udgivet i hæftet troede Niels Nørgaard Nielsen, der havde skrevet den, at der vist ikke var mere at skrive om i den forbindelse. Det skulle dog vise sig at arkivet i tiden efter udgivelsen har været i kontakt med flere ældre mennesker fra Aarestrup og omegn, der havde vigtige selvoplevede ting at fortælle om hændelsen. Endvidere dukkede der flere foto op og flere folk kom med genstande, der i tidens løb var fundet på nedstyrtningsstedet.
Det stod efterhånden klart at artiklen måtte omskrives og udvides kraftigt, hvilket nu er sket i og med at arkivet har udsendt en lille bog om hændelsen.
Et af de helt store gennembrud i forståelsen af, hvad der skete, kom da arkivet kom i forbindelse med engelske Ann Jordan, der er datter af én af flyets skytter Kenneth Emery. Hun mistede sin far da hun var to og et halvt år gammel og har kun kendt historien i ufuldstændige brudstykker. De brudstykker, hun havde, var af en sådan karakter, at de udfyldte mange huller i arkivets viden, så efter en langvarig korrespondance har såvel Ann Jordan såvel som arkivet fået, hvad der nok må siges at være det tætteste på ”sandheden” om flystyrtet som det er muligt at komme.
Det skrevne er tilegnet de omkomnes efterladte familier og venner og skal på den baggrund ses som en hyldest til de 11 unge mænd, der omkom så tragisk kun et par uger før krigens afslutning. Pastor Davidsen sagde som en central del af sin tale ved begravelsen:
De gav os det bedste, de havde
de døde, de ukendte venner.
De gav os en dag til at bruge, rakt med forkullede hænder.