7. årgang på Bavnebakkeskolen har deltaget i en konkurrence i forbindelse med skolens ”læsebånd”.

Klara Lai Thomasbjerg fik en stor kasse med ”godter”, som hun kunne dele med sine klassekammerater.

STØVRING: Hele november måned har alle elever på skolen læst en halv time hver morgen, og derfor er det nærliggende at forholde sig til læsningens betydning. Hvad får man ud af at læse? Hvilke døre åbner sig for én, når man kan læse? Er der nogle gode råd i forbindelse med læsning, som en 7. klasse-elev kan videregive til en indskolingselev?
Opgaven bestod i at lave en ”videoblog”, dvs. et lille filmklip, hvor eleven fortalte om læsningens betydning. Der blev afleveret mange seriøse, kreative og velformulerede bud til dommerkomitéen, som bestod af skolens kompetencecenter og skolebiblioteket.  Men det bedste indslag og dermed vinderen blev Klara Lai Thomasbjerg, 7.a, som med sin fine, autentiske, nærværende og oprigtige tilgang løb med sejren og dermed vandt en kasse med ”godter”, som hun kunne dele med resten af sin klasse.
Klara giver bl.a. det gode råd videre til de små læsere, om at hvis man har svært ved at komme i gang med en bog, kan man starte med at høre bogen som lydbog. Klara betoner også, at hun ikke selv er en læsehest, men det alligevel er en stor del af hendes hverdag og at læsningen er vigtig for hendes videre uddannelse.
Vinderen blev afsløret på skolens store nye trappe til klapsalver fra resten af 7. årgang og stolte lærere.


e-max.it: your social media marketing partner