Mandag den 4. april afholdt Socialdemokratiet i Himmerlandkredsen sit årlige ordinære repræsentantskabsmøde på Rebildhus.
Kredsformand André Ellegaard Jensen lagde i sin beretning meget vægt på den netop overståede folketingsvalgkamp.
På repræsentantskabet blev kredsformand André Ellegaard Jensen, Nørager, og uddannelsessekretær Jesper Lunøe, Bælum, genvalgt til deres hverv, og Erik Madsen, Aars, blev nyvalgt som kredskasserer.
Flemming Møller Mortensen blev genvalgt som folketingskandidat.
Efterfølgende var der to politiske beretninger fra henholdsvis folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen og regionsmedlem Medzait Ljatifi. Begge beretninger affødte en god og konstruktiv debat - som også var afslutning på aftenens møde.


e-max.it: your social media marketing partner