- Onsdag, 19. oktober 2011

Holdet bestod af: Caroline B., Cecilie B., Amanda L.S., Mathilde M., Helena Q., Cecilie D. P., Sara og Emma K., Maria T. samt Nicoline J.
STØVRING: Børnechampagnen sprang lørdag formiddag, da SIF’s U12 JBU-A piger tog 10. sejr ud af 10 mulige. Klarup blev sendt hjem med et 1-3 nederlag.
Kampen startede med et flot mål af Cecilie B. efter få minutters spil. Dernæst bølgede kampen lidt frem og tilbage, dog med SIF som de mest styrende, men Klarup udlignede inden halvleg til 1-1.
Billedet var lidt det samme i 2. halvleg indtil Helena Q. tog endnu et ryk ned langs sidelinjen og lavede en hård aflevering mod mål.
Målpigen gik ikke efter bolden, som til stor overraskelse for Klarups piger, strøg i kassen ved forreste stolpe.
SIF fortsatte med at spille fremadrettet fodbold og kom også på 3-1, da Cecilie D.P. flot drejede rundt om sig selv og scorede ved den ene stolpe, og kampen var dermed afgjort.
Fin og fornuftig indsats af alle i dagens kamp. Maria i målet var sikker i sine indgreb og chanceløs ved Klarups scoring.
Da kampen blev fløjtet af, blev cheftræneren Erik J. nok en ”anelse” våd, da glade og jublende piger overøste den arme mand med massevis af vand. Han tog dog sin hævn senere, da han narrede en flaske børnechampagne fra pigerne, som så måtte smage lidt af deres egen medicin.

