Her ses den flotte navneplade.

Der var smagsprøver forskellige steder på ruten.

Årets Jætte Gitte Nielsen afslørede sammen med lodsejerne Nerup Kirkestis nye navneplade.

Mange deltog indvielsen af Nerup Kirkesti.

SULDRUP: Sti-gruppen, Suldrup Borger- og Erhvervsforening og Hjedsbæk Borgerforening afholdt i søndags en hyggelig aktivitetsdag i samarbejde med Arla, Suldrup Kro, Sparekassen Himmerland og Dagli’Brugsen Suldrup.
Det er Arla og ”Spor i Landskabet”, der har fået øje på den nyanlagte og smukke Nerup Kirkesti, der bugter sig forbi Suldrup Sø, forbi Nerup Sø over Budsted Bæk og gennem Budsted Plantage, et helt unikt stykke natur.
I forbindelse med den landsdækkende ”Naturens Dag 2012” blev denne skønne natursti indviet af Årets Jætte 2012 Gitte Nielsen samt lodsejerne, der på samme tid kunne afsløre det nye skilt til stien ved parkeringspladsen for nordenden af Suldrup Sø/Dalumvej. Efter jagthornsspillerne havde spillet, gik de mange mennesker den smukke tur, hvor Sparekassen Himmerland arrangerede skattejagt for børnene. Arla uddelte gratis smagsprøver på ruten og Dagli’Brugsen sørgede for lidt god energi i form af lækker frugt til børn og voksne.
På spejderpladsen hyggede FDF og skænkede vand fra kilden, og Hjedsbæk Borgerforening og Sørådet serverede diverse forfriskninger og havde ostesmagning på Hjedsbæk Kro. Suldrup Kro serverede kaffe. Både Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet var på pletten denne dag.
Virkelig mange benyttede sig af chancen for at være med til Naturens Dag 2012 og indvielsen af Nerup Kirkesti, som helt sikkert bliver et yderst attraktivt friluftslivsområde.
    DS & HH.


e-max.it: your social media marketing partner