- Mandag, 1. juni 2015
Lørdag den 30. maj slog købmand Hans Christensen dørene op til det nye fødevaremarked MENY med masser af gode åbningstilbud og rundstykker og kaffe til alle de morgenfriske kunder i arkaden.

Til de morgenfriske var der kaffe og rundstykker i arkaden.

Rynke og Cornelius gav små smagsprøver.


STØVRING: Dagen igennem var der masser af aktiviteter, hvor aben ”Rynke” og hanen ”Cornelius” blandt andet gik rundt med smagsprøver og hvor der var popcorn, balloner og slush ice til børnene.
Delikatessen og vinafdelingen oplevede også en meget stor interesse for de mange spændende og varierede smagsprøver, og mange gange i løbet af dagen var der så tæt trafik i afdelingerne, at der opstod ”trafikprop”.
En anden aktivitet, der fik stor bevågenhed fra de mange kunder på åbningsdagen, var den store konkurrence med udtrækning af flotte MENY gavekurve.
- Medarbejderne har gennem de sidste måneder haft travlt med at gøre klar til åbningen, hvor butikken blandt andet byder på mange nye produkter, fortæller købmand Hans Christensen.
- Der er blevet lagt stor fokus på laktosefri-, sukkerfri-, glutenfri- og økologiske varer. Fremover vil onsdag være store-fiskedag, torsdag store-ostedag og fredag og lørdag vil slagteren og vinmanden gøre endnu mere for at inspirere dig til weekenden. Kort sagt, så er vi til for alle madelskere, der ønsker inspiration i hverdagen, god faguddannet vejledning og de sæsonfriske varer, når de er allerbedst, og selvom vi sætter kvalitet og faglige service i højsædet, har vi altid omkring 1.000 dagligvarer til skarpe markedspriser.
- Vi glæder os til at se dig i MENY, hvor vores madarbejdere står klar til at hjælpe og inspirere dig med viden om dagens varer, idéer til måltidet og råd om alt fra stegetider til velegnet tilbehør og drikkevarer, slutter Hans Christensen.

