- Mandag, 4. juni 2012

Eleverne var klædt festligt ud.

Danserne høstede stort bifald.
SKØRPING: Fredag den 1. juni holdt 9.a og 9.b på Skørping Skole festlig sidste skoledag.
Dagen startede med fælles morgenbord for afgangseleverne og deres lærere. Under morgenmaden stod eleverne traditionen tro for underholdningen, der også i år bestod af diverse kåringer og diplomoverrækkelser.
Efter morgenmaden blev der kastet med karameller, og alle skolens klasser stod klar i skolegården for at heppe på 9.a og 9.b og dermed gøre sig fortjent til karameller. Bagefter var tiden kommet til 9. klassernes danseopvisning og de dygtige dansere høstede stort bifald!
Formiddagens sidste udfordring var fodboldkamp mellem 9. klasserne og lærerne. Eleverne vandt 2-0, til stor morskab for de mange klasser, der havde taget opstilling ved sidelinjen for at følge slagets gang.
Resten af den sidste skoledag blev fejret ved Store Økssø, og Kulturstationen dannede rammen om aftenens fest.
Nu venter læseferien og de mundtlige eksamener, før 9. klasserne for alvor skal sige farvel til Skørping Skole.

