- Fredag, 20. december 2013

Ø. HORNUM: Tirsdag den 10. december holdt de private dagplejere fra Øster Hornum, Sørup og Guldbæk juleafslutning i legestuen i FDF-huset i Øster Hornum.
Formiddagen gik med julemusik og sang, samt forberedelse til julefrokosten, som blev holdt til frokost for børnene, med traditionel julemad - sild med karrysalat, æg og rejer med mayonnaise og citron, små lune frikadeller med rødkål m.m.
Da børnene var godt mætte, var der tid til en middagslur, så de kunne være dejligt udhvilede til om eftermiddagen, hvor forældre og søskende var inviteret til kaffe og æbleskiver.
Af de private dagplejere:
Dorte (Sørup), Torill (Øster Hornum), Lone og Ulla (Guldbæk).

