Sørup Serie 6 mod Svenstrup. Første kamp i foråret bød på tre point til begge Sørup-mandskaber. De første tre kom i hus efter en 7-2 sejr over Svenstrup. Tre point, der aldrig rigtig var tvivl om.
Et tændt Sørup-hold kom foran 1-0 ved Bjarne Pedersen og 2-0 ved Jacob Luske - begge i første halvleg.
Anden halvleg kom Sørup på 3-0 igen ved Jacob Luske, inden debutant, Henrik Bundgaard, kunne sætte et langskud ind til 4-0.
Svenstrup fik pyntet med to mål inden Thor Strange med et mål og Frederik Manse med to mål kunne lukke kampen til de 7-2.
Anden kamp mod Gudumholm blev vundet uden kamp, da modstanderen ikke kunne stille hold.
Begge hold spiller igen 2. påskedag ude mod henholdsvis Øster hornum og AaB.
Old Boys-holdet vandt forrige mandag aften 2-1 over Dall Ferslev.
Forrige tirsdag var der pokalkamp mellem Sørup serie 6 og Vindblæs serie 5. Vindblæs kom bedst fra start mod et lidt tamt Sørup-hold i første halvleg, der kunne takke en velspillende målmand for at holde liv i kampen.
Anden halvleg kom Vindblæs foran to gange til 2-0 inden Sørup vågnede op.
Morten VK gjorde det til 1-2 og Thor Strange scorede på straffe til 2-2. En hårdt slidende Jakob Luske sendte Sørup i front til 3-2. De sidste minutter blev en rodet affære med to gule kort til Sørup. Dette resulterede i, at Vindblæs i kampens sidste minut kunne score på hjørnespark.
Kampen skulle så afgøres på straffespark. Her scorede Sørup på fire forsøg, og Vindblæs måtte se sig slået da de kun formåede at score på tre forsøg.
Sørups velspillende målmand blev matchvinder, og kan sammen med resten af holdet se frem til næste pokalkamp på hjemmebane mod Serie 5-holdet fra Farstrup.


e-max.it: your social media marketing partner