- Tirsdag, 15. oktober 2013

Gert Fischer (V)
Kære Søren Søe.
Tak for dit svar på mit læserbrev vedr. økonomien i det nye driftscenter for kommunens administration. Jeg synes, du efterhånden er blevet ”helt medgørlig” i denne sag, men lidt valgkamp skal der jo være i det.
I mit læserbrev opgiver jeg de faktuelle og kendte tal, hvor de reelle beløb er noget anderledes end de dommedagsprofetier, der har været fremme i foråret og sommeren.
Du har helt ret i, at energiforbruget i tiden fremover er skønnede tal – det kan ikke være anderledes.
Her har jeg i al beskedenhed oplyst tallene fra det bilag, jeg har til rådighed, og det har jeg nu ingen grund til at betvivle.
Dette fortæller, at i det nye byggeri viser energiberegningen et forbrug på 186.000,- pr. år, og i det gamle rådhus skønnet 745.000,-
Her er sandsynligvis indregnet elforbrug til nyt ventilationsanlæg. (Regnskabstal for 2012 var udgiften 678.997,-) altså en energibesparelse på 559.000,- pr. år.
Det nye budget for 2014 er netop vedtaget. Det er stort set et samlet byråd (minus LA) der står bag og det borger for et godt og bredt samarbejde fremover.
God valgkamp, Søren.
Af Gert Fischer,
borgmesterkandidat Venstre.

