- Onsdag, 21. november 2012
Så er det snart jul igen. Derfor afholder Diabetesforeningen i Rebild deres årlige julefrokost.
Som diabetiker kan julen godt være en svær tid, hvor der ofte vil blive serveret mad, som ikke altid er så hensigtsmæssigt for en diabetiker. Derfor vil Diabetesforeningen igen inviter på en traditionel julefrokost blot med den forskel, at maden er fedtfattig.
Menuen er som sædvanlig tre retter mad, bl.a. er der grønlangkål med brunede kartofler samt ris a la mande med mandelgaver. Da Diabetesforeningen selv står for indkøb og tilberedning af maden, så er man helt sikker på, at maden er korrekt tilberedt.
Arrangementet foregår på Kulturstationen i Skørping. Man behøver ikke at være diabetiker for at deltage.
Efter maden vil der blive afholdt bingo. Mange firmaer og forretninger har sponsoreret nogle meget fine gaver, så der er noget at spille om.

