Arena Himmerland bliver en vigtig brik i Puma Handball Cup 2011 og der er også her finalerne afvikles søndag den 24. april.

Forberedelserne til årets store håndboldstævne i Støvring, Puma Handball Cup 2011 er gået ind i den afsluttende fase og udvalget bag stævnet kan med tilfredshed konstatere, at stævnet igen i år er helt booket op, med ikke færre end 118 hold. De mange hold fordeler sig over 4 rækker nemlig U10, U12, U14 og U16, hvilket vil sige i aldersgruppen fra 8 – 16 år. Deltagerne kommer fra hele Danmark og det nordlige Tyskland og der er utrolig mange gengangere og det glæder os naturligvis meget, forklarer formanden for styregruppen bag stævnet Rasmus Greve og fortsætter: Det viser, at vi har lavet en tradition i mange klubber for, at man i påsken tager til Støvring og spiller håndbold, slutter Rasmus Greve.
Selve turneringen tyvstarter torsdag den 1. april om aftenen i Arena Himmerland og det bliver startskuddet til 3 hektiske dage med omkring 1400 håndboldspillere, der dyster i 8 haller i Rebild Kommune. Det hele afsluttes efter ca. 400 kampe med finaler søndag den 24. april i Arena Himmerland.
For at få afviklet stævnet er der brug for over 250 frivillige hjælpere, primært fra Håndboldafdelingen i Støvring IF, der også er arrangør af stævnet, men der bliver også hjulpet til fra håndboldklubberne i Suldrup, Skørping og Haverslev og også Støvring IF. Badmintonafdeling for at løfte den store opgave.
De mange frivillige hænder hjælper bl.a. med bespisning, brandvagt på skolerne, tidtagning, diskotek, svømmehal og turneringsafvikling.
DS & HH


e-max.it: your social media marketing partner