Nogle unge har tidligere måttet opgive deres erhvervsuddannelse, fordi de manglede en praktikplads. Nu har flere uddannelser et overskud af praktikpladser.

Fodtrinene kan give lidt ekko, når praktikcenterchef Per Dennis Kristensen går gennem murerhallen. For her er tomt – helt tomt. Her er gjort plads til de elever, som det ikke er lykkedes at få en praktikplads og derfor gennemfører deres uddannelse i en såkaldt skolepraktik. Men tidligere års beklagelser over mangel på praktikpladser er ved at klinge af. På en række uddannelser er det nu lærlinge, som der er mangel på.
- Efterspørgslen på VVS-lærlinge har i en række år været så stor, at skolepraktikken for denne uddannelse i praksis længe har været nedlagt, konstaterer praktikcenterchef Per Dennis Kristensen. - Det kan ganske enkelt ikke svare sig at oprette praktikhold, for de har alle fået en læreplads inden, at de når at komme i gang på praktikcentret.
- Den udvikling er nu nået til tømrer- og mureruddannelserne, og er ved at smitte af på bygningsmalerne.
Udviklingen har været tydeligst på tømreruddannelsen. Fra januar 2014 til september samme år blev der på Construction College Aalborg tegnet 109 praktikpladsaftaler. For samme periode 2015 var det steget til 143 aftaler. Elektriker-faget er rykket fra 75 til 108 aftaler og VVS fra 34 til 53. Murere og bygningsmalere er ved at lægge sig solidt ind i slipstrømmen.
- Mine praktikpladskonsulenter fortæller mig nu, at i flere fag skal jeg overhovedet ikke regne med, at vi vil få elever i skolepraktik, konstaterer praktikcenterchef Per Dennis Kristensen.
- For en række fag kan vi nu reelt give en uddannelsesgaranti. Skolepraktik er ikke længere en mellemstation på vejen til en praktikplads. På flere områder skal virksomhederne hurtigt i gang med at oprette praktikpladser, hvis de også i fremtiden vil have de nødvendige medarbejdere. Det er ved at blive alles kamp mod alle. Hvor der før er blevet kæmpet om de bedste lærlinge, er det ved at blive en kamp om at få de nødvendige lærlinge overhovedet.
- Jeg har sagt til eleverne, at enten er de utrolig heldige, eller også har de timet deres uddannelser perfekt: Nu de er sikre på at kunne gennemføre deres uddannelser, og bagefter er der masser af jobs og gode lønninger, slutter Per Dennis Kristensen.
Det er et udsagn som gruppeformand for Byggegruppen, 3F i Aalborg, Reidar Kogstad, kan tilslutte sig: - Vi kan virkelig mærke, at udviklingen er vendt. Vi plejer at kunne finde de lærlinge, som mestrene ønsker. Men nu har vi brug for, at folkeskolen ikke kun tænker på gymnasiet og i stedet gør mere ud af at udbrede fortællingen om, at man kan få et rigtig godt arbejdsliv med en håndværksuddannelse. Den giver de unge rige udviklingsmuligheder og adgang til senere at videreuddanne sig.